Airmaster introducerer en ny facaderist, der med sin specielle geometri og aerodynamiske design, kan gøre det muligt at reducere gennemføringen i facaden for et AM 1000 ventilationsanlæg. Hvor man tidligere anvendte en Ø400 mm gennemføring, kan man nu nøjes med at anvende en Ø315 mm – uden ekstra tryktab og medrivning af regnvand.
Aerodynamisk Design
At kunne reducere diameteren fra Ø400 mm til Ø315 mm var en opgave, der lykkedes ved at gå i dybden med Airmasters viden om aerodynamik. Formen på lamellerne er udviklet, så der kun opstår meget begrænset turbulens på bagsiden af facaderisten. Derved reduceres tryktabet, og energiforbruget nedsættes væsentligt. Den helt specielle geometri er ydermere designet til at opfange vanddråber og lede dem væk, for dermed at undgå indtrængning i kanalen.
Facaderiste til alle vejrforhold
Vi installerer Airmaster ventilationsanlæg i meget forskellige geografiske forhold i Europa – fra mildt indlandsklima til den barske vestkyst i f.eks. Norge. Med vejrforholdene følger forskellige udfordringer for en facaderist. Det har vi imødekommet ved at lave tre forskellige varianter. Set udefra er de ens, hvilket f.eks. giver mulighed for at sætte forskellige facaderiste på samme bygning, hvis der er behov for det.
Vi håber at se dig på vores stand #A-1311, på VVS’19 i Odense, hvor vi fremviser den nye facaderist.
> Læs mere om Airmaster Boomerain facaderist