Ny varmeløsning til AVNØ Højskole

AVNØ Højskole

Installerede enheder:

1 stk. Gilles HPK 160 F/TP på 150 kW til hovedbygning mm.

2 stk. 27 kW HPI varmepumper i kaskade til elevbygningen på 2.283 m²

1 stk. 27 kW HPI varmepumpe til undervisningslokalerne på 465 m²

For AVNØ Højskole, var der, da bygningerne blev overtaget på den gamle politiskole på Flyvervej 10 i Lundby, mange ting som skulle forbedres, idet bygningerne i lang tid havde ligget ubenyttet hen.

Grundlæggerne går ind for bæredygtighed i alt hvad de foretager sig. Med 2 store oliefyr samt et lejet oliefyr placeret udenfor i en container, var opvarmningen første prioritet, idet der blev brugt ca. 75.000 liter olie til opvarmning af de i alt 5.147 m² bygninger. Sammen med VVS Søren Rasmussen fra Vordingborg blev HS Tarm A/S derfor inviteret til gennemgang af ejendommen, for at komme med løsningsforslag til den fremtidige opvarmning.

Grundlæggerne havde selv et stort ønske om at der blev etableret et Biomacon fyr som fastholder Co2 i den afbrændte masse ved hjælp af pyrolyseog derfor reelt lagrer CO2 i jorden (CO2 negativ opvarmning og jordforbedring på en og samme gang). Denne type af fyr er ikke nogen hyldevare, og derfor skulle de se sig omkring efter en løsning, som var let tilgængelig og i høj kvalitet. En løsning som kunne opvarme bygningerne indtil muligheden for at etablere et Biomacon fyr er til stede.


Da AVNØ Højskole handler om bæredygtighed, både socialt og økonomisk, faldt valget på at etablere en løsning med biomassekedlen Gilles HPK 160, som kunne afbrænde træpiller og suppleres med skovtræ fra højskolens egen skov. Samtidigt blev der valgt 3 stk. HPI 27 kW varmepumper, som opvarmer elevbygningen og undervisningslokalerne og som efterfølgende skal producere energi fra et kommende solcelleanlæg, for som Kristiane (en af de 4 grundlæggere) siger:

Det handler om bæredygtighed

Valget af HS Tarm A/S som leverandør var enkelt, da det gav dem mulighed for at styre varmen i alle bygninger fra én enhed.

Michael fra VVS Søren Rasmussen i Vordingborg supplerer Kristiane, at eftersom produkterne, HS Tarm foreslog, indfriede de ønsker, kunden efterspurgte, blev der ud fra de oplysninger lavet et tilbud til AVNØ Højskole.

Michael kender allerede til HS Tarms produkter, da VVS Søren Rasmussen i mange år har opsat både gaskedler og biomassekedler i mange ejendomme rundt om i lokalområdet. Michal vidste også at fra HS Tarm A/S ville han få den nødvendige backup på principtegninger, dimensionering samt efterfølgende support, hvilket gjorde ham tryg, og som Michael siger, så har det altså bare fungeret fra dag 1.

Her i denne vinter har det vist sig at der er en utæthed på kundens rørledning mellem bygningerne, så løsningen hvor Gilles-kedlen skulle styre opvarmningen i alle bygninger har indtil utætheden er repareret, ikke været mulig. Til alt held har varmepumperne – selv om der har været 15 graders frost – ikke haft problemer med at opvarme kursushotellet og undervisningslokalerne.

Skrevet af: Karsten Larsen