Sammen med Proptech Denmark lancerer Building Green en helt ny udstilling med fokus på digitale løsninger til byggeriet.
På Building Green København den 2.-3. november kan du besøge en specialudstilling med fokus på digitale løsninger. Her kan du møde en lang række af de mange fremadstormende startups, som spirer frem inden for bygge- og ejendomsbranchen og som tilbyder helt nye og innovative løsninger, der bidrager til at gøre byggeprocesser, bygninger og bygningsdrift mere bæredygtig og effektiv.
På udstillingen får du et indblik i de store muligheder nye teknologier og digitale løsninger giver aktører inden for bygge- og ejendomsbranchen og blive præsenteret for konkrete løsninger der allerede er på markedet og klar til at blive anvendt.
Udstillingen er støttet af Boligfonden Kuben:
“Byggebranchen har taget de første skridt mod en digitalisering. Men vi har behov for at blive endnu mere datadrevne, hvis vi skal udvikle byggeriet i en mere produktiv, sundere og mere bæredygtig retning. Derfor støtter vi Proptech området på Building Green. Området giver de digitale iværksættere mulighed for at møde de etablerede virksomheder i byggebranchen og fortælle om deres banebrydende ideer.” – Sidse Buch, direktør, Boligfonden Kuben.
Læs mere og se allerede nu de virksomheder, du kan møde
Læs mere om Building Green København og hent din gratis billet her