For en lille måneds tid siden fik Erik Larsen & Søn i Glostrup en ny serie af isolerede rørbøjler til køl og varme på hylderne. Produktserien spænder over rørbøjler med en rørdiameter fra Ø26,9 mm til Ø168 mm – alle med 50 mm skumisolering og et temperaturområde på – 50° C til +105° C.
Og nu her i forårets spæde begyndelse er en anden stor nyhed landet på lageret til supplement af det i forvejen ret så omfattende sortiment af Unistrut montageskinner, beslag og rørophæng: En ultrafleksibel montageskinne til inden- og udendørs brug med slidshuller i hele skinnens længde – P1000TTT.
Den gode kendte Unistrut kvalitet
TTT-skinnen er naturligvis fremstillet i samme høje kvalitet som de øvrige Unistrut montageskinner. Som typenavnet afslører, er skinnen designet med udgangspunkt i den populære 41×41 mm Unistrut P1000 profilskinne med en godstykkelse på 2,5 mm, men med huller i såvel skinnens ryg som sider. TTT-skinnen fås i 6 meters længder i tre varianter: Pregalvaniseret, varmgalvaniseret og i syrefast, rustfrit (A4) stål. Alle varianter kan skæres på mål efter ønske.
Alsidige anvendelsesmuligheder
De ekstra mange slidshuller gør, at montøren kan samle og fastgøre skinnerne på kryds og på tværs. Og montøren kan hurtigt og nemt konfigurere og montere skinnerne on-site.
Af eksempler på almindelige anvendelsesområder kan nævnes monteringsopgaver som ophæng af rør til køl og varme fra loft eller bærende bjælker. Eller samling af H-rammer til brug for føringsveje på tag eller gulv, hvor der er behov for en større fleksibilitet.
Erik Larsen & Søn | Hovedvejen 219, 2600 Glostrup, +45 43 96 78 11, erik-larsen.dk