Ny flowventil sparer montørtimer og forbedrer energiforbruget

EPIV_Belimo_Flowventil_Flowmåler_Glykolmåler

Belimo har netop lanceret en ny flowventil, der sikrer et korrekt energiforbrug ved at styre flowet i dit HVAC-anlæg. Det gør den tidligere udgave af flowventilen allerede, men den nye, EPIV4, er blevet lettere at indstille, så den sparer også montørtimer.

Nem indstilling sparer montørtimer
Den nye flowventil – og den nye flowsensor som indgår i ventilen – kan nemlig indstilles med Belimo Assistant App på en smartphone. Fuldstændig som du sikkert kender det fra mange andre af Belimos produkter. ”Nu behøver man ikke længere vores PC-Tool til at sætte flowventilen op,” forklarer Belimo Danmarks direktør Ole Fornill, ”man kan både sætte den op og aflæse den med vores app.” Appen udveksler informationer via Near Field Communication, NFC, så det er nok at holde telefonen hen til flowsensoren for at indstille og aflæse den. Indstillingen kan endda ske, uden der er spænding på sensoren, så det er nemt at gøre inden den bliver monteret. Det kan spare dyr montørtid på byggepladsen.

Pålidelig glykolmåling i køleanlæg
Endnu en ny funktion er, at flowsensoren også kan oplyse hvor meget glykol, der er i vandet. ”Tidligere kunne vores flowventil kompensere for glykolindholdet, men ikke fortælle hvor stort, det er. Den nye EPIV4 kan både kompensere for glykolindholdet og oplyse mængden,” fortæller Ole Fornill. Dermed kan flowventilen – eller den nye flowsensor alene – altså også bruges til måling af glykolindholdet – præcist og pålideligt for vand med helt op til 60 % glykol.

Undgå energispild ved at styre flowet
Lige som tidligere versioner er Belimos nye flowventil trykuafhængig, så den sørger for den rette mængde vand, også når trykket i anlægget falder i spidsbelastningsperioder. Samtidig kan flowventilen indstilles til et max-flow, der begrænser vandmængden. Det forhindrer, at der løber mere vand hen over varmevekslere m.m., end de kan udnytte. Dermed får du optimal udnyttelse af varmeenergien, og samtidig sikrer det, at vandet fordeles korrekt, så dele af anlægget ikke får for meget, mens andre dele mangler. Flowventilens kontrol over flowet sikrer kontrol over anlægget og dermed ønskede temperaturer og komfort i hele bygningen.

Nem at integrere i BMS via bus-kommunikation
Belimos flowventil og flowsensor kommunikerer i de gængse bus-protokoller, BACnet, Modbus og MP-Bus, så det er nemt at integrere i bygningens BMS og have overblik over driften. Ligesom flow og glykolindhold som nævnt kan aflæses lokalt ved sensoren med Belimo Assistant App.

Læs mere om EPIV4 flowventil og flowsensor på belimo.dk, eller spørg Belimos support på 86 52 44 00. .