Vi er glade for at fortælle, at vi den 2. januar kunne byde endnu en ny kollega velkommen her hos Redan. Ulrik Kure, som er 53 år og bor i Herning sammen med sin kone og to børn.
Ulrik kommer fra et job som KAM hos Uponor VVS og er vores nye Area Sales Manager for Midt- og Sydjylland, da Finn Kjeldsen har besluttet at gå på pension pr. udgangen af februar.
Ulrik og Finn får dermed 2 måneders samarbejde i det midt- og sydjyske område, således at der sikres en god overlevering af Finns kunder og opgaver.
Vi glæder os over at have fundet en kvalificeret afløser for Finn og vi håber I vil tage godt imod Ulrik “derude”.