Hos KVM-Genvex kunne vi forleden fejre vores kollega, Michael Hindborg Ilkjær, som bestod sin svendeprøve.
I KVM-Genvex sætter vi en stor ære i at understøtte udviklingen af nye talenter.
Derfor var det med ekstra stolthed i stemmen, at vi forleden kunne sige tillykke til vores kollega, Michael, der har bestået sin svendeprøve.
Det betyder, at Michael fremover kan kalde sig faglært Lager- og logistikoperatør hos KVM-Genvex. Med titlen kan Michael være med til at sikre en optimal forsynings-, distributions- og indkøbsstyring samt medvirke til at sikre en effektiv styring af virksomhedens logistikprocesser.
Dagen blev fejret med en lille reception, hvor vi – efter Michaels ønske – fik besøg af en pølsevogn.
På billedet ses Michael (th) sammen med produktionschef, Jonas Andreasen (tv).