El-svejse- og spidsendefittings er et prisattraktivt valg i høj kvalitet, som nu fås i alle 53 butikker.
Plast er ikke bare plast. Slet ikke, når produktet kommer fra NTG, der har årtiers erfaring i at specialisere sig i netop produktion af el-svejse og spidsendefittings med egen forskning, udvikling og design.
Brødrene Dahl kan som eneste danske grossist levere el-svejse- og spidsendefittings fra NTG til en række forskellige segmenter og installationer så som spildevand, vandforsyninger og procesvand, hvor der stilles krav til den trykborende installation.
Brødrene Dahl introducerede produkterne i 2023, og de er blevet rigtig godt modtaget af kunderne.
-Der er tale om produkter, som absolut kan måle sig med anerkendte mærkevarer både på pris og kvalitet, og ved at have det ude i vores butikker, har tilgængeligheden herhjemme heller aldrig været større, forklarer Thomas Jepsen, ekstern sælger i Brødrene Dahl.
Han tilføjer, at butikspersonalet har mulighed for at gennemgå intern uddannelse i NTG`s produkter for at kunne vejlede kunderne bedst muligt.
Blandt dem, der har gode erfaringer med at benytte NTG-produkterne, er flere hold elever på ZBC`s plastuddannelse i Slagelse.
-Vi har igennem en periode anvendt NTG ø63 SDR 11 muffer i vores uddannelser både til USME og USME re-certificering. De har fuldt ud levet op til vores uddannelseskrav, jævnfør Dansk Standard og er dermed også anvendt til eksamensopgaver i disse certifikater, fortæller Niels E. Vestergaard, overlærer på ZBC.
Brødrene Dahl lagerfører NTG-fittings fra 20 mm og op til 630 mm.