Mød den engelske arkitekt Michael Pawlyn på Building Green København!

Michael Pawlyn etablerede i 2007 tegnestuen Exploration Architecture, og han er kendt verden over for sine tanker om regenerativt design og biomimik. Vi er glade for at kunne præsentere ham som en af årets hovedtalere på Building Green København.

Bæredygtigt byggeri kan ikke løse de problemer, vi står overfor. Vi er nødt til at bygge regenerativt, hvis vi skal vende udviklingen, lyder det fra den britiske arkitekt Michael Pawlyn.

Building Green København den 1.-2. november kan du blive inspireret af den engelske arkitekt, som med sine tanker om regenerativt design og biomimik passer perfekt ind under årets tema ‘Det regenerative byggeri’.

Exploration Architecture

Michael Pawlyns særlige tegnestue Exploration Architecture  ligger i London, og har fokus på regenerativt design og biomimik. Før Michael Pawlyn etablerede tegnestuen, arbejdede han i 10 år med den kendte tegnestue Grimshaw om projektet Eden Project og andre højtprofilerede projekter. Exploration Architecture  arbejder sammen med virksomheder, der går skridtet videre i deres tilgang til bæredygtighed.

Michael Pawlyns indlæg Building Green København

På Building Green København kan du glæde dig til at høre Michael Pawlyns indlæg, hvor han vil beskrive fem fundamentale forandringer, der er nødvendige for at foretage overgangen til et regenerativt paradigme.

Men det er ikke helt nemt, mener han – det indebærer nemlig en radikal gentænkning af, hvad det vil sige at være menneske, og hvordan vi forholder os til resten af den levende verden.

Læs mere om Michael Pawlyn og hans inspirerende tanker her

Og hvis du stadig ikke har fået tilmeldt dig, kan du hente din gratis billet lige her

 

Billede: Cecilie Bannow og Exploration Architecture