Mobile datacentre er fremtiden – Schneider Electric opskalerer produktionen

Med præfabrikerede datacentre kan virksomheder hurtigt udvide kapaciteten, sikre høj cybersikkerhed og reducere CO2-aftrykket – uden lange byggeforberedelser og tidskrævende installationer. Derfor investerer Schneider Electric nu massivt i produktionen af fleksible datacenterløsninger for at imødekomme den stigende efterspørgsel.

At opføre et traditionelt datacenter kræver stort set det samme i arbejdstid og forberedelse, som hvis man skal bygge et hus. Først skal grunden købes, og derefter skal der indhentes byggetilladelse hos kommunen, før man overhovedet kan komme i gang med byggeriet, hvilket kan være en tidskrævende proces.

Men med et præfabrikeret, mobilt datacenter er det både ultrafleksibelt og lynhurtigt at installere. Dertil kan man beholde alle sine data på matriklen, koble det 100 procent af nettet, og undgå at opbevare data i en ekstern cloud for øget cybersikkerhed.

Hos os i Schneider Electric tror vi ikke bare på, at denne slags datacentre er fremtiden. Det bliver også bakket op med massive investeringer.

”Med et præfabrikeret, modulært datacenter bestemmer man selv alt indholdet. Det kan både være et ’full-blown’ datacenter, nødstrømsanlæg og power pots, men man har også mulighed for at tilføje ekstra kapacitet til et eksisterende datacenter, eller mere strøm til bygningen. Og flytter man til en ny lokation, tager man blot sit ’datacenter-in-a-box’ med sig. Det giver maksimal fleksibilitet,” siger Arne Nielsen, Key Account Manager i Secure Power hos Schneider Electric i Danmark.

Læs mere om de mobile datacentre her.

 

Vil du modtage nyheder fra Schneider Electric direkte i din indbakke? Skriv dig op til vores nyhedsbrev.