Belimos aktuator PRKCA SuperCap har et drejningsmoment på 160 Nm. Derfor styrer den problemfrit butterflyventiler med diametre op til 300 mm. Og samtidig er PRKCA SuperCap uhyre kompakt sammenlignet med andre aktuatorer med samme styrke.
SuperCap giver øget sikkerhed
Desuden har PRKCA SuperCap: en indbygget supercapacitor, der hurtigt ”lukker” butterflyventilen ved strømsvigt. ”Lukker” står i citationstegn, fordi det er frit valg i hvilken position, du ønsker, ventilen skal skifte til, når aktuatoren går i sikkerhedsindstilling – om det så er helt åben, helt lukket eller et sted imellem. Det indstiller du selv. Og når Belimo PRKCA lukker ventilen, lukker den helt tæt. Uanset om det er sikkerhedsindstilling eller daglig drift. PRKCA er klassificeret med IP66 og IP67, og er altså stærk nok til at holde ventilen helt tæt.
Ydermere har PRKCA indbygget et intelligent varmelegeme, der forhindrer kondensation i aktuatoren. Det både øger driftssikkerheden og forlænger livstiden for din Belimo PRKCA.
Automatisk indstilling sparer tid ved montage og ibrugtagning
PRKCA er nem at installere – såvel med Belimos butterflyventiler som ved butterflyventiler fra andre fabrikanter. Og så har den som nævnt automatisk indstilling af drejevinklen. Det giver mange tidsbesparelser, både ved montagen og ved ibrugtagningen af anlægget. Det er desuden nemt at programmere PRKCA med Near-Field Communication – det vil sige, at du kan klare programmeringen via en NFC-app på din smartphone, når du står ved aktuatoren.
Belimo PRKCA har også indbygget diagnosticering og kommunikerer med BACnet MS/TP, så den er nem at integrere og styre med hele systemet. Det er også nemt at tilslutte eksterne sensorer og få fuld kontrol over hele anlægget.