Der er stadig pladser på METRO THERMs foredrag på VVS’19. Kom og hør vores udviklingschef fortælle, hvordan METRO THERM udvikler på fremtidens grønne løsninger inden for varmt vand.
I lande, hvor el har været den primære energikilde i mange år, er brugsvandsvarmepumper et oplagt og effektivt alternativ til opvarmning af brugsvand. Den høje effektivitet gør dem både økonomisk fornuftige og til en vigtig brik i den grønne omstilling, men fordi vi i Danmark har meget veludbyggede naturgas- og fjernvarmenet, er vi ikke nået så langt med at få udbredt brugsvandsvarmepumper til befolkningen.
METRO THERM har i dag en væsentlig produktion og eksport af brugsvandsvarmepumper med luft som opvarmningskilde. Den seneste generation af varmepumperne, der produceres på METRO THERMs fabrik i Helsinge, er den mest energieffektive generation i Europa nogensinde.
Visionære løsninger til at sænke temperaturene i fjernvarmenettene er også nødvendige for arbejdet med at gøre mere for at udnytte ressourcerne og beskytte miljøjet. Derfor har METRO THERM lanceret METRO Microbooster – en varmepumpe, der kan bruges i ultralavtemperatur netværk, og som dermed kan sikre, at ellers ubrugelige varmeressourcer kan få nyt liv i fremtidens varmeforsyningssystemer.
Kasper Korsholm Østergaard, der er udviklingschef hos METRO THERM, tager dig i dette foredrag med ind i maskinrummet hos METRO THERM og fortæller om arbejdet med at udvikle og producere fremtidens grønne varmtvandsprodukter.
Foredraget foregår torsdag den 9. maj fra kl.11-12 i lokale 6.