I sidste uge lancerede vi Building Green Together, og vi er glade for den positive modtagelse af vores nye format. Vi glæder os til fortsat at bygge det nye community op, og vi glæder os til at vise jer det hele.
Oplev 120 talere og 30 debatter på 4 scener – lige hvor du har lyst!
Vi har fået rigtig mange nye tilmeldinger til streamingen af vores jubilæumsprogram den 28.-29. oktober. Med undertemaet ‘Bæredygtig anvendelse af materialer’ får du blandt andet stillet skarpt på de forskellige materialer, certificeringer, materialevalg, klimapåvirkning og målbarhed.
Tilmeld dig den digitale streaming af programmet her.
Dorte Mandrup: Æstetik og videnskab går hånd i hånd
For første gang er Dorte Mandrup på talerlisten til Building Green, og hun er en af de danske stjernearkitekter, der har stået højest på vores ønskeliste. Du kan høre den prisbelønnede grundlægger af Dorte Mandrup-tegnestuen dele sit perspektiv på bæredygtig arkitektur, hvordan vi skaber bygninger med lang levetid og hvordan æstetik og videnskab går hånd i hånd.
Tilmeld dig gratis og hør Dorte Mandrups tale.
Debat: Transparency and Traceability in Building Materials: Importance of a Material Pass
Byggebranchen har en foruroligende historik med at bruge uønsket kemikalier. I denne debat, modereret af Associate Professor Lotte Bjerregaard Jensen fra DTU Civil Engineering, ser panelet nærmere på omfanget af problematisk brug af kemikalier i skandinaviske byggematerialer, et produkts indvirkning gennem hele livscyklussen og hvordan dokumentation og screening kan have indflydelse på et sundt produkt- og materialevalg.
Vær med digitalt og hør mere til debatten.
Debat: Hvordan kan certificeringer bidrage til en mere bæredygtig byggebranche?
Miljømærkning Danmark og Fonden Dansk Standard står bag en debat, der stiller skarpt på styrkerne og udbyttet ved certificeringsordninger og hvordan certificeringsordninger ruster sig til fremtidens krav. Panelet fortæller om deres praktiske erfaringer med certificeret byggeri, og hvordan de bruger certificeringerne til at dokumentere deres indsats for et mere bæredygtigt byggeri. Undervejs kan du stille spørgsmål til panelet digitalt.
Husk at tilmelde dig streamingen og se hele jubilæumsprogrammet!