METRO THERMs fjernvarmekompaktstation er særligt velegnet til opvarmning af boligblokke, hoteller, industribygninger samt andre større bygninger. Fjernvarmestationen er udviklet for at sikre en optimal økonomi uden at gå på kompromis med komforten.
Hvorfor vælge METRO THERMs VXT-anlæg?
Der er naturligvis mange fordele ved et VXT-anlæg, her er et overskueligt udpluk:
- Elegant, dansk design
- Sparer penge med god afkøling
- Inkl. vejrkompensator, udetemperaturføler og varmekreds
- Kvalitetsprodukt med lang holdbarhed og præcis regulering
Enkel og hurtig tilslutning
METRO THERMs VXT er et komplet fjernvarmeanlæg med vejrkompensator og varmekreds, samt primære tilslutninger til varmtvandsbeholder. Anlægget er forsynet med alle nødvendige komponenter såsom pumpe, varmeveksler, termometre, manometre, sikkerheds- og afspærringsventiler, alle nødvendige temperaturfølere, snavssamlere, passtykke for fjernvarmemåler m.m. Der skal derfor ikke tilkøbes noget.
Anlægget er altså allerede klar til at blive tilsluttet så snart det er pakket ud.
Optimal styring
Den maksimale tilladelige fremløbstemperatur på primærsiden er 110 °C. Anlægget er på primærsiden udført i enten PN16 (Type 1 og 4) eller PN6/10 (Type 2 og 3), og på sekundærsiden i PN10. Varmekredsen er på primærsiden forsynet med bl.a. motorventil og differenstrykregulator, hvilket giver mulighed for optimal styring.
Samtlige komponenter er elektrisk forbundne og anlægget er forsynet med stik til 230V.
Få mere information om METRO THERMs VXT-anlæg her.