Kan vi finde inspiration i datiden til fremtidens bæredygtige byggeri?

Hvad kan vi genbruge fra fortiden og forny til nutidens brug og fremtidens bæredygtige byggeri? På Building Green Aarhus den 25.-26. marts får du konkret viden om renovering og hvilke elementer, vi med fordel kan genbruge fra fortiden.

Under temaet Bæredygtige valg 2020 får du på sat fokus på 3 undertemaer til Building Green Aarhus. Et af dem er Datidens præg på fremtidens bæredygtige byggeri. Var byggeriet i ”de gode gamle dage” bedre og mere holdbart end det er i dag?

På Building Green får du sat fokus på mulighederne for at genbruge datidens valg og forny dem til nutidens brug, og du kan her se et uddrag af de talere og debatter, der giver dig viden om emnet.

Tilmeld dig gratis og få inspiration fra datiden til fremtiden.

 

Debat faciliteret af Realdania: De glemte løsninger – bygningsarven er et enormt arkiv af bæredygtige løsninger

Realdania inviterer til en TALK med udgangspunkt i, at det mest bæredygtige er de bygninger vi ikke bygger, og de metoder og løsninger vi kan lære af tiden før vi fiksede alt med ’gratis’, ’uendelig’ energi. Vær med, når vi laver nålestik i bygningsarven og ser eksempler på løsninger, som måske er røget ud med badevandet.

Paneldeltagere:

Kristian Nordheim, partner & arkitekt, Pluskontoret Arkitekter

Sergio Fox, ingeniør, indehaver, Architecture without Engineers

Liv Bach Henriksen, arkitekt, Kjaer & Richter

Moderator: Jørgen Søndermark, arkitekt og projektleder, Realdania By & Byg

 

The Discipline of the Existing

Ricardo Flores og arkitektvirksomheden Flores & Prats står bag renoveringen af det flotte Sala Beckett teater i hippe El Poblenou i Barcelona. Et samlingssted for arbejdere fra 1924 stod efterladt i 30 år. Regn, vind og duer efterlod stille og roligt bygningen i forfald. Igennem et hul i loftet opdagede Flores & Prats en solstråle midt i den gamle bygning. Det tolkede de ikke som et tegn på bygningens forfald men tværtimod som et optimistisk tegn på en ny og lys fremtid. Solstrålen er der stadig, men nu har Flores & Prats renoveret den gamle bygning og forvandlet den til et smukt teater, hvor det gamle og det nye sameksisterer.

Hør Ricardo Flores fortælle meget mere om Sala Beckett, renovering af gamle bygninger og Flores & Prats’ tilgang til arkitektur

Ricardo Flores, Founding Partner, Flores & Prats

 

Debat faciliteret af Arkitektforeningen: DGNB Diamant på eksisterende byggeri

Kom og bliv klogere på hvordan man kan bruge DGNB Diamant-tilgangen som redskab til at italesætte og vurdere den arkitektoniske kvalitet på eksisterende byggeri ved renoveringer og ombygninger.

Paneldeltagere:

Lars Juel Thiis, Adj. professor, AAU, partner, arkitekt MAA, Cubo Arkitekter

Nicolai Bo Andersen, arkitekt MAA, lektor, programleder, TRANSFORMATION

Moderator: Dorte Kirstine Sibast, udviklingschef, arkitekt MAA, Akademisk Arkitektforening

 

Debat faciliteret af Aarhus Kommune: Bæredygtig Æstetik – Visuelle tanker på morgendagens by

Vær med til en debat om hvordan det byggede miljø udvikler sig æstetisk. Hvordan ser byen ud i 2050? Skal vi bevæge os fra visuel minimalisme til ressource minimalisme som afsæt for design af byen og dens bygninger? Er der læring fra tidligere arkitektur retninger, som kan bruges til at designe fremtiden? Smed vi med modernismen nogle design parametre ud som kunne afhjælpe nutidens udfordringer med indeklima, varme, køling, kvm.- og ressourceforbrug. Har vi brug for at begynde at tænke at form følger ressourcer ikke kun funktion og æstetik? Hvad er der i den minimalistiske retning som med fordel kan tages med ind i fremtidens design?

Paneldeltagere:

Stephen Willacy, stadsarkitekt, Aarhus

Kasper Guldager, arkitekt/partner, 3XN

Trine Bertholdt, arkitekt/partner, LOOP Arkitekter

Per Olsson, bæredygtighedschef, LINK Arkitektur

Inge-Lise Kragh, arkitekt/partner, Rønnow Arkitekter

Michael Kruse, arkitekt/partner, C.F. Møller Architects

Moderator: Mikkel Thomasen, stifter, Smith Innovation

 

Se alle talere og debatter i programmet.

Tilmeld dig gratis og få viden om bæredygtige valg.