Klimatek A/S i Skive (en del af Lindab koncernen) søger en intern sælger med talent for at visualisere kundetilpassede ventilationsprodukter
Bliver du motiveret af at være en del af en virksomhed med fokus på kvalitet og opfyldelse af kundernes individuelle behov? Finder du energi ved netop at arbejde med opgaver inden for kunderådgivning, teknisk vejledning, tilbudsgivning og håndtering af ordrer i en mindre, men meget kompetent organisation? Så er det dig, vi leder efter.
Vi søger en erfaren intern sælger til salgs-, tilbuds- og kundehåndteringsopgaver både til vores danske og udenlandske kunder.
Du kommer til at indgå i et mindre team, der arbejder på tværs af organisationen. Du får et tæt samarbejde med direktøren, og som en naturlig del af dit arbejde skaber du også grundlaget for glade og tilfredse kunder.
Dine primære opgaver:
- Teknisk vejledning og rådgivning af kunder pr. telefon/mail
- Ud fra informationer og eventuelle tegninger/fotos forstår du hvordan kundens ønsker kan løses ud fra Klimatek’s produktions setup
- Modtage og behandle kundeordrer
- Udarbejdelse og opfølgning af tilbud
- Behandling af reklamationer
- Være ambassadør for den gode kundeservice
Om dig:
- Du arbejder struktureret og trives i en omskiftelig dagligdag, hvor der er fokus på det gode samarbejde og problemløsning både tværorganisatorisk, med vores kunder og samarbejdspartnere
- Du har fokus på detaljerne uden at miste fornemmelsen for helheden
- Du er stærk i kommunikation og formidling
- Du er kundeorienteret og skaber let stærke relationer
- Du tilegner dig viden og forståelse af vores produkter og løsninger
Kvalifikationer:
- Du har en teknisk eller konstruktionsmæssig baggrund inden for ventilation eller lignende
- Du har evt. erfaring fra lignende stilling
- Du behersker engelsk i skrift og tale
- Du taler og skriver dansk på højt niveau
Vi tilbyder:
Et spændende job, hvor omgangstonen er let, og du får frihed til at udfolde dig i et uformelt og attraktivt arbejdsmiljø.
Du får god sparring med professionelle og dygtige kolleger, samt fleksible arbejdsforhold.
Du får også løn efter dine kvalifikationer, en attraktiv sundhedsforsikring og pensionsordning.
Lyder ovenstående som et job for dig, så ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Vil du høre mere?
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte adm. direktør i Klimatek Ib Mortensen på tlf. 9753 6322 eller regionsdirektør i Lindab Mette Brøndum på tlf. 4010 4488.
Ansøgningsfrist: 27. september 2024.
Vi afholder løbende samtaler.
Om Klimatek A/S
Klimatek A/S er en handels- og ordreproducerende virksomhed som, med succes, siden 1986 har produceret ventilationsløsninger til både Danmark og mange udenlandske markeder. Varesortimentet består blandt andet af jalousiriste og spjæld, taghætter, storkøkken emhætter, lyddæmpere samt et hav af specialfremstillede komponenter til kundens behov.
Klimatek A/S blev en del af Lindab Group i 2021. Læs mere om Lindab Group på http://www.lindab.com