Halvdelen af verdens befolkning bor i dag i byer og byområder, og ifølge FN vil det tal stige de næste mange år. Men hvordan får vi mere bæredygtighed ind i de voksende og tætbefolkede byer, og hvordan sørger vi for at skabe bæredygtige byområder? Vær med, når byudviklingseksperter taler om bæredygtige byområder.
Bæredygtige byer og byområder er en af tidens store trends inden for bæredygtig byggeri og arkitektur, og derfor sætter Building Green også emnet på programmet den 30.-31. oktober. Du kan blandt andet møde 3 hovedtalere, der arbejder med byudvikling og bæredygtige byområder til daglig. Se alle talere, projekter og debatter.
Jan Gehl: Gode byer for mennesker er da også grønne
Jan Gehl er en af Danmarks mest indflydelsesrige arkitekter, og hans arbejde er til stor inspiration for byplanlægning i hele verden. For Jan Gehl skal byer være til for mennesker og det bebyggede miljø skal hænge sammen med menneskers livskvalitet. Områderne og livet mellem bygninger er det, der skaber bæredygtige og sunde byer. På Main Stage den 30. oktober kan høre Jan Gehls keynote-tale med navnet “Gode byer for mennesker er da også grønne”.
Camilla van Deurs: Fællesskab i København
Camilla van Deurs har været stadsarkitekt i København siden 1. februar 2019, og den 30. oktober åbner hun Building Green med en åbningstale om fællesskab i København.
Der er en stigende efterspørgsel på boliger i København, og de senere år har der også været en stigende interesse for at flytte i bofællesskab. Camilla van Deurs og Københavns Kommune ønsker at fremme den udvikling gennem økonomisk støtte og ved en udpegning af områder i byen, hvor andre fællesskabsorienterede boformer kan opføres.
Anne Skovbro: Bæredygtig levevis er også gode sociale fællesskaber
Anne Skovbro er administrende direktør i By & Havn, og dermed har Anne Skovbro ansvaret for nogle af de største byggeprojekter herhjemme. Til Building Green fortæller Anne Skovbro om By & Havns bæredygtige ambitioner i Københavns nye udviklingsområder, hvor der er fokus på bæredygtighedscertificering, mangfoldigt byggeri og muligheder for at indgå i aktive fælleskaber i de nye områder.
Vil du høre mere om bæredygtige byområder?