På Building Green København venter der dig et overflødighedshorn af viden og inspiration om bæredygtighed i byggeriet.
Men på Building Green København er mere end LCA-beregninger. I år får du også sat fokus på hvordan vi flytter holdninger og skaber bevægelser, der motiverer mennesker til at handle grønnere i deres hverdag. Glæd dig for eksempel til at høre bestseller-forfatteren Niels Overgaard og en spændende samtale mellem journalist Signe Wenneberg og biolog Alexander Holm om hvordan vi skaber en bevægelse mod en grønnere fremtid.
Niels Overgaard: Mere er aldrig nok – at leve for det fælles bedste
I en tid, hvor bæredygtighed fylder stadig mere i den kollektive bevidsthed, kan det give mening at træde et skridt tilbage og forholde sig til de store spørgsmål: Hvorfor er vi sat i verden? Hvilken rolle spiller ydre forhold på muligheden for det gode liv? Det har de antikke filosoffer bud på, og det samme har forfatter Niels Overgaard.
Niels Overgaard er forfatter til bestsellerbogen ”Det hele handler ikke om dig” og ”Mere er aldrig nok – hvad antikke filosofier ved om et lykkeligt liv”. På Building Green København kan opleve ham på scenen og du får også mulighed for at stille spørgsmål til ham.
Signe Wenneberg og Alexander Holm: Hvordan skaber vi en bevægelse mod en grønnere fremtid?
Hvordan skaber vi en kollektiv vilje til forandring? Og hvordan kan små handlinger inspirere til store resultater? Glæd dig til at høre en samtale mellem to af Danmarks mest markante grønne frontløbere, journalist Signe Wenneberg og biolog Alexander Holm, der går i dialog om, hvordan vi kan skabe en reel bevægelse, der motiverer mennesker til at handle grønnere i deres hverdag.
Kom og deltag i en samtale, der ikke kun handler om at tale om problemerne – men om at finde veje til handling og skabe en bevægelse.
Vær med på branchen vigtigste og største event om bæredygtighed – hent din gratis billet her!