Hos Thisted Vand arbejdes der for rent drikkevand!

Med etablering af en ny vandtappestation med indbygget KL5 luftgab kan tankbiler og slamsugere hente frisk drikkevand på en sikker og hensigtsmæssig måde

Thisted Vand har høj fokus på det rene drikkevand og informerer løbende sine forbrugere om vigtigheden i at beskytte drikkevandet iht. lovgivningen og dermed sikre at det ikke forurenes

Risikoen for forurening elimineres

Når der tappes vand fra vandforsyningens ledningsnet er det uhyre vigtigt at dette foregår på en forsvarlig og sikker måde og sådan at drikkevandet ikke “punktforurenes” af eksempelvis e-koli, bakterier og vira som udgør en stor sundhedsfare for mennesker

Thisted Vand omkring processen
Bo Olsen, Olav Nielsen og Jacob Bertelsen fra Thisted Vand´s drift- & installationsafdeling har været med under hele forløbet og besigtiger ofte anlægget. De er glade for at aftapning af vand fra deres ledningsnet sker på en hensigtsmæssig måde og herved undgås også utilsigtet aftapning fra brandhaner, da kunderne har nem og hurtig adgang til tappestationen

Bedre driftstryk
Bjarne Block fra Thisted Kloakservice (TKS) benytter ofte anlægget og udtaler at TKS er glade for løsningen som giver et godt driftstryk og vandflow (16m3/timen) som kan fylde tanken på slamsugeren indenfor ca. 30 minutter. At påfyldningen samtidig sker på en sundhedsmæssig forsvarlig måde og iht. lovgivningen er naturligvis også meget betryggende.

Containerløsning
Resideo Braukmann er specialister indenfor sikring af drikkevand og producerer luftgab og andre tilbagestrømningssikringer til alle mediumkategorier iht. DSEN1717.
På disse store luftgab har Resideo i Danmark indgået et samarbejde med Grønbech & Sønner som har stor erfaring med blandt andet Turnkey løsninger og har her bygget hele anlægget ind i en isoleret container. Vandforbruget bliver registreret og afregnet via Kamstrup ultralyds vandmålere

Funktion
Luftgabet er i mediumkategori 5 og har typegodkendt indløbstank som er designet iht. EN13077 og DSEN1717 type AB med frit overløb. Luftgabet sikrer at sundhedsfarlige stoffer, bakterier og vira, ikke kan strømme tilbage til drikkevandet ved risiko for tilbageløb, tilbagetryk eller vakum i ledningsnettet.

Service- & vedligehold af KL5 luftgab er vigtig
Luftgab skal efterses og serviceres periodevis iht. DSEN806-5. Grønbech kan udføre periodisk kontrol, service og opstart af anlæggene og kan sikre at driftstryk og frekvensstyring fungerer optimalt efter kundernes ønsker


BESKYTTELSE AF DRIKKEVANDET

VORES VIDEN – DIN SIKKERHED