Building Green-partner InnoBYG byder velkommen til et spændende indlæg ”Tower of Wood – Et læringsprojekt for hele byggebranchen”. Deltag Gratis d. 4. april på Central Stage i Centralværkstedet.
Træbyggeri bliver mere og mere populært, og det er nu muligt at bygge både højhuse og store bygningskomplekser i træ. Populariteten skyldes træets klimavenlige egenskaber og fleksibilitet. Det er det nye bæredygtige alternativ til beton.
Teknologisk Institut, NCC, Rambøll og Carlo Volf står bag planerne om et 32 meter højt trætårn i 10 etager på havnen i Aarhus. Navnet skal være Tower of Wood (ToW). Aarhus’ kommende trætårn konstrueres, så det kan pilles ned igen og genanvendes.
Vær med når Central Stage er i træbyggeriets tegn dag 2 på Building Green Aarhus!
”TOWER OF WOOD – et læringsprojekt for hele byggebranchen”
Interessen for at bygge med træ er tiltagende, også for at bygge i højden. En række samarbejdspartnere er gået sammen om at bygge Danmarks højeste trætårn – TOWER OF WOOD (ToW) – et 32 meter højt tårn af træ på 10 etager, som skal opføres i Aarhus. ToW skal opføres med både skelet og facade af træ og skal både være et læringsprojekt for byggebranchen og studerende samt et nyt samlingssted for offentligheden. Hør om visionen, praktikken og konceptet for ToW, når vi tager ”højhuse i træ-tanken” fra snak til handling.
Lone Mossin, projektchef, Østjyllands Brandvæsen
Gitte Gylling Hammershøj Olesen, chefspecialist, Rambøll
Per Damgaard-Sørensen, kreativ Leder, Rambøll
Carlo Volf, Arkitekt MAA, Carlo Volf Arkitekter
Peder Fynholm, Teamleder & Netværksleder, Teknologisk Institut
Gå ikke glip af dette og mange andre spændende indlæg og tilmeld dig gratis HER!