Entreprenørkoncernen Arkil udfører et omfattende skybrudssikringsprojekt, for Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, som skal sikre Kastellet mod klimaforandringer.
I 2011 og 2014 blev flere steder i Danmark, blandt andet København ramt af voldsomme lokale skybrud, som gjorde at der flere steder stod vand op af kloakker og fyldte gaderne. For at sikre at Kastellet i København ikke bliver oversvømmet igen, har Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse igangsat et omfattende projekt, som skal sikre Kastellet i fremtiden.
Brødrene Dahl er medleverandør af Vand- & Kloakmaterialer til projektet. Der skal leveres til etableringen af et opsamlingsbassin under Kirkepladsen, og en pumpestation ved Kommandantgården, hvor regnvandet kan pumpes direkte ud i Københavns Havn.
Intet er overladt til tilfældighederne
Dennis Bjerregaard, Key Account Manager for Vand & Kloak fortæller, ”Brødrene Dahl leverer pumpestationer, regnvandsbassin og dækselløsning. Det er et omfattende projekt, som kræver en omlægning af hele kloak- og regnvandssystemet på Kastellet. Det har været meget tilfredsstillende at være med i processen og vi er glade for samarbejdet med Arkil, som igennem hele projektet har projektstyret ned til mindste detalje. Deres forberedelse har lettet processen og intet er overladt til tilfældighederne. Vi ser frem til det fortsatte samarbejde.”
Skybrudssikringen af Kastellet forventes færdigt i 2021.
/Maria Kongeskov Randow