Når verdenseliten af forskere, rådgivere og byggevareleverandører mødes til CLIMA2016 i dagene fra den 22.-25. maj er Genvex også med. Vi står klar til at fortælle hvilke nye og innovative løsninger vi kan byde ind med, i bestræbelserne på at optimere og energieffektivisere, og samtidig sikre sunde og komfortable boliger.
CLIMA2016 – den store, internationale kongres om indeklima og energi i bygninger – er en platform for udveksling af videnskabelig viden og erfaringer på innovative tekniske løsninger og praktiske applikationer og teknisk løsninger.
Genvex står klar i kulissen for på kongressen at præsentere de nyeste ventilationsaggregater med fokus på ydelse, effektivitet og nye kompakte indbygningsmål.
På kongressen vil der være præsentation af flere EU-støttede projekter, der sigter mod at fremme samarbejdet på tværs af landegrænser og fagområder i byggebranchen. Man kan f.eks. høre om PROF/TRAC-projektet, som har til formål at efteruddanne arkitekter og ingeniører i disciplinen ”integreret energidesign (IED)”.
Konferencen har et tæt pakket program i 11 parallelle spor, som appellerer til forskellige aktører i byggebranchen. Der er de videnskabeligt tunge indlæg, hvor de nyeste forskningsresultater fremlægges, som f.eks. ”Building Performance”, og der er de praktisk orienterede workshops, der er mere rettet mod beslutningstagere, rådgivere og udførende, som f.eks. ”Energy Efficient Heat Pump, from ”Standard” Performances to ”Seasonal” Performance.
CLIMA2016 er en international konference, der afholdes af the Federation of European Heating, Ventilation and Air Conditioning Associations (REHVA). REHVA er den fælles europæiske paraplyorganisation for mere end 100.000 ingeniører fra 26 lande.
Læs mere på http://www.clima2016.org