Fremtidens fjernvarme er kold – kan din beholder holde temperaturen?

 

beholder-til-kold-fjernvarme_740

Innovativ varmtvandsbeholder gør det muligt at varme vand op med fjernvarme på kun 45°, ved at supplere med elvarme. Det er fremtidssikring, for udviklingen går mod lavere og lavere fremløbstemperaturer.

Kold fjernvarme lyder som en selvmodsigelse. Men det kan meget vel blive en selvfølge om nogle år. I takt med at nye byggemetoder gør det muligt at varme boliger op med mindre energi, går tendensen på fjernvarmeområdet mod lavere fremløbstemperaturer. Gulvvarme, som findes i meget nybyggeri, kræver eksempelvis kun fjernvarmetemperaturer på 37-40 grader i forhold til radiatorer, hvor man skal op på 50-55 grader.

Fjernvarmeværkerne vil gerne spare på varmen

”Der er meget energi – og penge – sparet ved at sænke fremløbstemperaturen på fjernvarmen fra værket, for så mindsker man varmetabet på ledningsnettet. Og skal fjernvarmedriften fortsat være rentabel i fremtiden, skal vi vænne os til lavere fremløbstemperaturer,” mener Torben Schifter-Holm fra METRO THERMs Udviklingsafdeling.

Normalt skal fremløbstemperaturen på fjernvarmevand være mindst 60 grader, for at rum og brugsvand kan varmes lovmæssigt op og ikke give vækstbetingelser for legionellabakterier. Hvis man i stedet sænker temperaturen til 45 grader – det, man kalder kold fjernvarme – mangler der altså 15 grader. Hvad gør man så?

Fremtidens varmtvandsbeholder varmer selv op

METRO THERM har fundet en løsning, som dur til både lave og høje fremløbstemperaturer. Den nye Combibeholder model 160 fungerer som en almindelig varmtvandsbeholder til fjernvarme. Det, der gør den speciel, er, at den er udstyret med et elvarmelegeme, der kan supplere med yderligere opvarmning af vandet i beholderen, hvis der er behov for det.

Beholderen kan være et relevant valg, hvis man bor i nybyggeri eller lavenergihus med gulvvarme i udkanten af fjernvarmenettet.

Læs hele artiklen på vores hjemmeside

Hold dig opdateret ved at følge os på LinkedIn