Forskelle mellem metal- og tekstilbaseret indblæsningsteknologi

På de 45 år der er gået siden introduktionen af tekstilbaseret indblæsningsteknologi, er konceptet blevet udviklet og raffineret, men de primære forskelle mellem tekstil- og metalbaserede HVAC/R-løsninger er stadig baseret på komfort, hygiejne, effektivitet og besparelser.

Indblæsningstekniske forskelle mellem metal og tekstil.
Konventionelle metalkanaler benytter armaturindblæsning (tv.). Med tekstilbaseret luftindblæsning fordeles luften jævnt i rummet (th.).

Konventionelle metalkanaler fordeler luften ved hjælp af spotindblæsning, typisk fra armaturer, hvilket skaber stillestående luftzoner, generende træk og støjgener. Fra et komfortperspektiv er dette den primære forskel mellem metalløsninger og FabricAir-indblæsningsteknologi.

Fra et hygiejnisk perspektiv er forskellen, at tekstilkanalernes kondensationsfrie natur reducerer risikoen for bakterievækst inde i og uden på kanalen. Specifikke tekstiler har endda Renrum 3-certificering. Tekstilerne er fremstillet i vævede polyesterfibre, hvilket sikrer, at kanalerne kan vaskes, endog steriliseres i en autoklave, uden at det har en negativ indvirkning på deres ydeevne.

Oprindeligt var der to afgørende fordele ved tekstilbaseret indblæsningsteknologi: Den eliminerede trækgener, hvilket skabte et sundere arbejdsmiljø og nedbragte sygefraværet; og den skabte bedre luftfordelingsmønstre, hvilket resulterede i en mere jævn luftfordeling og lavere temperaturgradienter på slagterierne, hvor teknologien først blev anvendt.

Luftfordelingsmønstre har været et fokusområde for forskningen de seneste godt 4 årtier og det har ført til introduktion en lang række nye flowmodeller. Disse kan kombineres for at optimere induktionen i et givet projekt. Det er med til at gøre teknologien mere effektiv end de konventionelle metalløsninger.

Diffuse flowmodeller muliggør højt luftskifte ved lav hastighed, hvilket er godt for komfort og i applikationer med lavt til loftet. Retningsbestemte flowmodeller muliggør præcise, længere kast, hvilket skaber en mere effektiv induktion i f.eks. industriel produktion eller højlager-applikationer. Mange applikationer kræver unikke kombinationer af flowmodeller for at skabe den ideelle lindblæsningsløsning, og når man bruger tekstilkanaler, er processen fra design til ophæng enkelt og lige til.

Ved hjælp af 3D-software og CFD-modellering designer luftfordelingseksperter en løsning specifikt til et givet projekt. De optimerer luftstrømmenes mønstre baseret på de relevante applikations- og projektspecifikke parametre. Når tegningerne er godkendt af kunden, skræddersys og afsendes tekstilkanalløsningen, der ankommer på pladsen, typisk på mindre end 14 dage, klar til installation. Dette er en anden væsentlig forskel og et vigtigt effektivitetsaspekt; de hurtigste leveringstider på markedet.

Nem installation er et væsentligt kendetegn ved teknologien. I stedet for at jonglere store, tunge stålkanaldele, installerer montøren ganske enkelt en skinne i loftet og glider tekstilkanalerne på plads. Der er intet behov for tilpasning på stedet, ingen riste eller armaturer, ingen isolering eller maling og der er ikke behov for balancering. Installation af en tekstilbaseret løsning er fire til fem gange hurtigere end installation af en metalbaseret løsning; Afhængigt af lokale lønomkostninger er besparelsespotentialet derfor betydeligt – op til 70%.

Med tekstilbaseret indblæsningsteknologi fordeles luften jævnt i rummet ved lav hastighed, hvorved man undgår træk, døde zoner og minimerer støj (<30NC) for bedre komfort. Med permeable tekstiler dannes der ikke kondens på eller i kanalerne, selvom indløbstemperaturen er under dugpunktet. Dette forhindrer bakterievækst og skaber til et mere hygiejnisk indeklima. De skræddersyede løsninger sikrer bedre spredningsmønstre og højere effektivitet med lavere trykfald. I modsætning til metalkanaler kræver tekstilkanaler kun simple værktøjer, såsom en skruetrækker, til at installere, hvilket giver betydelige omkostningsbesparelser. Det er de fire primære teknologiske forskelle mellem tekstil- og metalbaserede indblæsningsløsninger.

Læs mere om tekstilkanaler på http://www.fabricair.com