FBS loftpaneler sikrer godt indeklima på efterskole

Til nedhængte lofter er FBS loftpaneler helt ideel, da panelet er fuldt integreret i designet af loftet. Panelet er udformet, så det er muligt at kontrollere, hvor luften indblæses i rummet. Den synlige overflade benyttes aktivt til at fordele luften med, hvilket giver lave indblæsningshastigheder og dermed en trækfri luftfordeling og et lavt tryktab. Designet af FBS-panelet gør løsningen fordelagtig at benytte i rum, hvor der anvendes køling eller isotermisk indblæsning såsom skoler, kontorer og andre komfortmiljøer.

På Hårslev Efterskole har vi i samarbejde med vores kunde MB Ventilation leveret FBS loftpaneler, der er monteret i skolens auditorium i forbindelse med installationen af et nyt ventilationssystem. Rummet bruges som samlingslokale for skolens elever og ansatte og kan rumme omkring 100 personer til fællesarrangementer såsom informationsmøder, foredrag og sang.

FBS loftpaneler er produceret i det brandhæmmende GreenWeave-tekstilmateriale, der leveres i et bredt udvalg af flotte Cradle to Cradle-godkendte farver. På Hårslev Efterskole faldt valget på farven hvid, så panelet passer ind i det øvrige design af loftet og gør rummet lyst.

Kendetegnende for tekstilbaseret ventilation er, at hele overfladen benyttes som indblæsningsareal. KE Fibertec lægger stor vægt på, at ventilationsluften leveres ensartet og trækfrit. At skabe et godt indeklima i rum med lav loftshøjde kan være en udfordring, men med FBS paneler er dette muligt. Panelerne er særdeles velegnede til anvendelse i skoler, kontorer og andre komfortmiljøer og kan erstatte de traditionelle loftsarmaturer. Da toppen af panelet er udført i tekstilmateriale, er den fleksibel. Dette gør panelerne ideelle til rum med en lav frihøjde over loft og i rum med lav loftshøjde. Samtidig er panelerne fuldt integreret med loftet.

Læs mere om FBS loftpaneler på http://www.ke-fibertec.dk/fbs og de mange fordele du, får med vores tekstilbaserede loftdiffusor.