Netop nu er et nyt forslag om øget tilskud til energirenovering i høring. Hvad vi allerede ved nu er dog, at der kommer et markant forbedret tilskud, som vil komme både boligejere og virksomheder til gode.
Luft-vand varmepumper og jordvarmepumper er allerede nu rigtig gode investeringer i fremtiden. De er et bæredygtigt alternativ til olie eller gas og kan typisk tjene sig hjem på 5-10 år.
Med det nye udkast til energirenoveringer og et betydeligt øget tilskud ser den tidsramme ud til at blive endnu kortere. Det nye tilskud vil formentlig ligge på cirka 30 % af varmepumpens pris, hvilket i visse tilfælde kan betyde helt op mod 45.000 kroner i tilskud. For en gennemsnitlig familie i en bolig på 130 m2 vil tilskuddet typisk udgøre 26-28.000 kroner, hvis de vælger at skifte deres gamle olie- eller gasfyr ud med en luft- vand varmepumpe, mens det vil ligge på 30-35.000 kroner, hvis de vælger at overgå til jordvarme. Et typisk tilskud i dag ligger på omkring 7.500 kroner, så der er altså tale om mere end en tredobling af tilskuddet.
Læs hele artiklen HER.