Transformation, renovering, genbrug og upcycling er nogle af de værktøjer, vi kan bruge, når vi skal undersøge, hvordan vi kan give nyt liv til en eksisterende bygningsmasse.
På konferencen Bæredygtig Transformation den 4. & 5. oktober kan du blive klogere på, hvordan du kommer i gang, og så får du masser af inspiration til, hvordan du kan puste nyt liv i gamle bygninger, uden at det går ud over hverken kvalitet eller økonomi. Byggebranchen står over for en tid med store forandringer.
Demografiske ændringer vil kræve flere boliger, og anderledes og forskelligartede boligtyper, og der vil blive stillet større krav til, at byens kvadratmeter kan tilpasse sig befolkningens altid ændrende behov og sammensætning. Samtidig er vi i en situation, hvor vi ganske enkelt ikke kan tillade os at fortsætte med at rive ned og bygge nyt hver gang en bygning ikke længere opfylder de behov eller krav, som vi har til den.
I stedet er det nødvendigt, at branchen bliver meget bedre til at arbejde med de allerede eksisterende kvadratmeter, og at vi bliver trænede i at undersøge, hvilke muligheder og potentialer de bygninger som allerede findes har, og hvordan vi kan hjælpe de bygninger til at hjælpe os med at understøtte vores behov.
På konferencen Bæredygtig Transformation går vi i dybden med værktøjer som transformation, renovering, genbrug og upcycling, som vi kan bruge, når vi skal undersøge, hvordan vi kan give nyt liv til en eksisterende bygningsmasse.
Vær med på konferencen og bliv klogere på, hvordan du kommer i gang, og få samtidig en masse inspiration til, hvordan du kan puste nyt liv i gamle bygninger, uden at det går ud over hverken kvalitet eller økonomi.
Se det store og spændende program her