I Danmark har vi en politisk bestemt målsætning om at reducere CO2-udledningen med 70 % inden 2030. Men de seneste 12 måneder er varmepumpebranchen faldet med 50 %.
SØREN KROGH, ADM. DIREKTØR HOS VØLUND VARMETEKNIK
Gør vi nok for den grønne omstilling? Kan vi sammen gøre mere? Det spørgsmål har vi stillet os selv mange gange hos Vølund Varmeteknik det seneste års tid, hvor efterspørgslen på varmepumper er raslet ned efter at have været støt stigende siden 00’erne. I starten af februar 2022 besluttede Europa, at det skulle være slut med at være afhængig af russisk gas. Det satte gang i solceller, vindmøller og power-to-X, og dermed også installationen af varmepumper. Til gengæld var det svært at imødekomme efterspørgslen, fordi der var knaphed på komponentfronten som følge af Corona-perioden. Da produktionen endelig kom i gang igen, var ordrerne til gengæld væk. Årsagerne til det kan være mange, men det kommer vi tilbage til.
Søren Krogh er til daglig adm. direktør i Vølund Varmeteknik. Han er desuden bestyrelsesmedlem i branchefællesskabet Intelligent Energi og næstformand i VarmepumpeForum.
En kompleks virkelighed
I varmepumpebranchen er vi spændt ud mellem flere områder, som påvirker vores virkelighed. Først og fremmest er vi afhængige af det politiske. Med den politiske ambition om at reducere CO2-udledningen med 70 % inden 2030 er der udpeget 3 områder, hvor reduktionen skal findes: landbruget, transportsektoren og rumopvarmning. Det er med andre ord oplagt at drive den grønne omstilling inden for rumopvarmning med varmepumper, men desværre er der flere benspænd i den ligning.
Den politiske ambition om at reducere CO2-udledningen med 70 % inden 2030 skal blandt andet findes inden for rumopvarmning, hvor varmepumper er en oplagt løsning.
Fortællingen om fjernvarme
I Danmark er udrulningen af fjernvarme lagt ud til kommunerne, og der er både blandt politikere og forbrugere bred konsensus om, at fjernvarme er den mest optimale opvarmning, både økonomisk og miljømæssigt. Der er dog i mange tilfælde en sandhed med modifikationer. Der fyres i vid udstrækning både med gas, kul og importeret affald, men mange politikere sidder med i fjernvarmeværkernes bestyrelser og har en klar interesse i at fjernvarmeprojekterne lykkes – på trods af at de hverken samfundsøkonomisk, privatøkonomisk og selskabsøkonomisk kan hamle op med varmepumper, hvis man kigger projektberegningerne efter i sømmene.
Miljøet betaler
Samtidig kan vi konstatere, at antallet af solgte gaskedler i år overstiger sidste år. Kaster man et kort blik på DBA kan man konstatere, at markedet for brugte gaskedler er eksploderet på trods af, at det er en politisk ambition, at gas skal udfases. Økonomisk er det svært for varmepumpen at hamle op med gas for tiden. Både kubikmeterprisen og installationsprisen hos installatøren er væsentligt lavere, når gamle gaskedler renoveres og sælges videre. Til gengæld betaler miljøet og den grønne omstilling en høj pris.
Kommunale benspænd
Og så er vi tilbage til årsagen til, hvorfor salget af varmepumper er gået i stå. I brancheforeningen ser vi 3 årsager. Først og fremmest er gaspriserne ikke længere så høje, at almindelige mennesker ikke kan betale deres varmeregning, og gaslagrene er ikke længere faretruende tomme. For det andet er prisniveauet på varmepumper steget som følge af inflation, manglende arbejdskraft og høje priser på komponenter. For det tredje – og det er her, vi ser den største udfordring – er varmepumpepuljen, der ellers skulle sætte skub i den grønne omstilling, i virkeligheden med til at bremse udviklingen. Miljøet og en lang række borgere er nemlig taget som gidsler, fordi de bor i et område, hvor deres kommune har peget på, at det er overvejende sandsynligt, at der kan installeres fjernvarme. Dermed er borgerne ikke berettiget til at modtage tilskud fra fjernvarmepuljen. Kommunerne skulle egentlig have taget stilling den 31/12-22, men på grund af manglende ressourcer, har de fået udsættelse på at slå fast, om området skal have fjernvarme. Dermed er borgerne holdt fast i et limbo, fordi tilskuddet trods alt for de fleste gør en forskel. Derfor er der også stadig mange penge tilbage af de 236,1 mio. kr. i puljen. Især fordi et mangelfuldt IT system har udskudt muligheden for at søge tilskud igen og igen.
Varmepumpepuljen, der ellers skulle sætte skub i den grønne omstilling, er i virkeligheden med til at bremse udviklingen, fordi forbrugerne ikke kan få klart svar om fjernvarme fra kommunerne.
Hønen eller ægget?
Så hvis ansvar er det at drive den grønne omstilling? Er det politikerne, forbrugerne, VVS’erne eller producenterne? Det er i virkeligheden det berømte dilemma om hønen eller ægget. Som producenter kan vi stille den ene mere energibesparende og intelligente varmepumpe efter den anden til rådighed, men hvis ingen kan eller vil aftage dem, kommer vi ikke så meget videre. Er det så et spørgsmål om politisk pisk med brandbeskatning og øgede afgifter på varmeløsninger, der ikke imødekommer den grønne omstilling, når nu den eksisterende tilskudsgulerod synes at have den modsatte effekt? Måske skal modellen for tilskud i virkeligheden gentænkes. Den øgede andel af solgte gaskedler beviser om noget, at økonomien spiller en særdeles vigtig rolle hos forbrugerne.
Et fælles ansvar
Hos Vølund Varmeteknik har vi ikke det endegyldige svar. Til gengæld er vi overbeviste om, at vi hver især bærer et ansvar for i fællesskab at tilvejebringe et marked, der understøtter den grønne omstilling og ambitionen om at reducere CO2 udledningen med 70 % inden 2030. Den 1/1-24 er der dog igen håb for, at både miljøet og borgerne frigives som gidsler. Her kan man nemlig søge tilskud selvom man bor i et område, hvor der måske på sigt kommer fjernvarme. Så kan vi kun håbe, at vi alle sammen igen kan være med til at bidrage til den grønne omstilling, når puljen frigives.
