Danfoss og NOVENCO er gået sammen om at tilbyde markedets mest effektive systemløsninger bestående af ventilatorer, motorer og frekvensomformere (VFDs) til klimacentraler og andre ventilationsløsninger. Det miljøbevidste EC+ koncept fra Danfoss udgør sammen med NOVENCO ZerAx® ventilatorer det seneste svar på den stigende efterspørgsel efter energibesparende løsninger. Udtænkt til netop at forbedre effektiviteten af HVAC systemer, gør EC+ konceptet det muligt at designe yderst effektive klimacentraler og for energirigtig renovering af allerede eksisterende systemer. Konceptet foreskriver komponenter for optimering af systemdesignet og omfatter ZerAx® serien af højeffektive ventilatorer, højt ydende IE4 eller IE5 PM motorer samt intelligente og højeffektive Danfoss VFDs. Det samlede system leverer virkningsgrader mellem 80 og 85%, hvilket er 15 – 25 procentpoint bedre end de bedste alternativer såsom direkte drevne centrifugal kammerventilatorer med EC motorer.