Udover de pladsbesparende fordele, så er det en god nyhed for økonomien og for kommende byggeprojekter, samt den årlige udgift til varme og varmtvand i husholdningsregnskabet.
De nye BR20-regler gør husene tættere og mere energioptimale. Det stiller andre krav til boligens energiforsyning og derfor kan bygherren og kommende beboere fremover forvente et mindre komplekst anlæg i bryggerset, i stuen og i værelserne.
BOLIGVENTILATION OG VARMT BRUGSVAND I 69 SMÅ HUSE
Det velkendte Genvex anlæg Combi 185 BP klarer ikke bare boligventilationen og rumopvarmningen, men også det varme brugsvand i ét og samme anlæg. Genvex har i 2016 og 2017 været involveret i flere projekter, der bygges efter BR20, som konkret kun kræver ca. 2 KW til opvarmning. Det er små rækkehuse og lejlighedskomplekser på 55-100 m² der kan nøjes med én Combi 185 BP til husets samlet varmebehov, altså både boligventilation, varmt brugsvand samt primær opvarmning. Erfaringer viser, at Combi 185 BP anlægget opfylder 100 % af energikravet i BR20 for de små boliger, når bl.a. varme fra sol m.m. indregnes. Uden den ”gratis” varme indfries 90 % af boligens opvarmning. ”Beregninger og erfaringer er én ting, men vi bliver alligevel stolte over de gode tilbagemeldinger på vores løsninger” udtaler Klaus Kjær salgschef hos Genvex.
VENTILATION I STØRRE BOLIGER
Ved de større boliger på 80-100 m² kan ca. 80 % af energikravet opfyldes med en Combi 185 BP. For at kompensere for de sidste 20 % opsættes en kanalvarmeflade ved indblæsningen i hvert lokale og/eller signalstyret el-radiatorer. Når udendørstemperaturen falder til 7 grader udenfor, kan et signal starte kanalvarmefladen eller radiatoren at opretholde en temperatur på fx 20 grader i opholdsrummene. Dog har den danske vinter svært ved at udfordre et Combi 185 BP anlæg med kanalvarmeflader.
I et projekt i Julemosevænge, Lynge, er anlægget installeret i 69 boliger og det forsyner boligen med både ventilation, rumopvarmning og brugsvand. Løsningen passede så godt ind i projektet, at bygherren og Genvex regner videre på de næste projekter sammen.
PRODUKTFAKTA
Combi 185 BP er et komplet aggregat bestående af en ventilations- og beholdersektion indeholdende en højeffektiv modstrømsvarmeveksler med en varmegenvindingsgrad på op til 95 %, 185 liters varmtvandsbeholder med indbygget varmespiral til brug for tilkobling af solfanger/centralvarme, kombinationsvarmepumpe til opvarmning af indblæsningsluften og opvarmning af brugsvandet samt energibesparende indblæsnings- og udsugningsventilatorer med bagudkrummede skovle og EC-motorer.
Combi 185 BP anvendes som ventilationsvarmepumpe i boliger, hvor der lægges vægt på en høj varmegenvindingsgrad og et lavt energiforbrug, samtidig med at energien i udsugningsluften bruges til opvarmning af indblæsningsluften hhv. brugsvandet. Energien genvindes først af modstrømsvarmeveksleren og dernæst genvindes restenergien af varmepumpen. Combi 185 BP er forsynet med en By Pass funktionen, som anvendes til passiv nedkøling. Det er en essentiel egenskab for lavenergihuse, som nemmere bliver for varme.
Se produktbeskrivelsen for Combi 185 BP
Betjeningspanelet er en Optima-styring. Se produktbeskrivelsen på Optima-styring
Se hvordan Optima-styringen fungerer i denne video fra Boligselskabet Viborg