Brødrene Dahl, som er landets største grossist for VVS, Vand og Kloak holder åbent på trods af corona-virussen. Men tager en række forholdsregler i butikkerne og opfordrer kunderne til at handle online for at nedsætte smitterisikoen.
Alle butikkens 53 butikker kører efter normale åbningstider. Men der er indført en række forholdsregler i alle butikker, for at begrænse smitterisikoen. Blandt andet er der lavet en respektlinje i butikkerne, samt guidelines for hvordan betjeningen skal foregå, for at mindske smitterisikoen. Og der er sat håndsprit og desinfektionsservietter frem i butikkerne.
Brødrene Dahl har også en online-shop og en app hvor kunderne kan handle produkter. Og den opfordrer grossisten kunderne til at benytte så vidt muligt, for at begrænse smitterisikoen.
Salgsdirektør Jesper Lynge fortæller: ”Vi ønsker at det skal være trygt for vores kunder og medarbejdere at handle hos os. Derfor opfordrer vi til at bruge bestillings- og leveringsmetoder, som begrænser smitterisikoen mest muligt”. Blandt andre opfordrer grossisten til at kunderne bruger deres Kvikleverings-service, hvor varerne leveres indenfor ca. 1 time og at benytte Kvikafhentningsservice, hvor varer kan bestilles til afhentning i butikkerne. Og at bestille varerne på grossistens e-handel BD.dk eller på Brødrene Dahls mobil-app.
”Vi er løbende i dialog med vores kunder om nye tiltag og kommunikerer på et website dedikeret udelukkende til status på Corona-virussen. Derudover informerer vi løbende via sociale medier og mail til vores kunder.” oplyser Jesper. Websitet, som er dedikeret til information om corona, kan findes på bd.dk/corona og opdateres løbende med information omkring forholdsregler og guidelines, fra grossisten.
”Vi ønsker at hjælpe vores kunder igennem disse dage, ved fortsat at kunne levere de produkter, som de skal bruge. Men det er afgørende for os, at det trygt for både kunder og medarbejdere. Derfor håber vi at vores kunder vil have forståelse for de forholdsregler og guidelines vi nu er kommet med. Og at vi alle sammen hjælpes ad med at mindske smitterisikoen mest muligt” slutter Jesper.