Brødrene Dahl vandt sølv

Det blev til en flot andenplads i kategorien ”Bedste B2B over 200 millioner kroner”, da årets E-handelspriser forleden blev uddelt.

  Endnu en gang markerede Brødrene Dahl sig helt fremme, da Dansk Erhverv inviterede til den årlige uddeling af E-handelspriser. Ligesom det var tilfældet i 2022 opnåede landets største grossist på VVS, Vand & Kloak samt El en hæderfuld 2. plads. Denne gang i konkurrence med ATEA, Dinex, Solar og Damstahl, hvoraf sidstnævnte stålgrossist løb med sejren.

-Det seneste årti har vi som regel været fast inventar i top5 til E-handelsprisen, og det kan vi være rigtig stolte af. Det er en stærk motivation for, at vi næste år går hele vejen og vinder guld, udtaler Sanne Vincent, chef for Ecommerce i Brødrene Dahl.

Hun tilføjer, at man netop nu sidder og arbejder på nye spændende tiltag, der inden for relativ kort tid vil kunne styrke Brødrene Dahls digitale tilbud over for kunderne yderligere.

 

Juryens ord:

  1. pladsen går til Brødrene Dahl for deres bemærkelsesværdige præsentationer i et hårdt og utroligt innovativt marked! De har endnu engang formået at videreudvikle eksisterende løsninger og levere nye services, der virkelig gavner deres kunder. Vi må også rose deres app og ikke mindst valget om at alle deres distributionsbiler skal køre på genbrugsolie – et aktivt valg og investering i miljøet. Deres innovation, dedikation og evne til at tænke ud af boksen i en konkurrencepræget verden, gør de ud over det sædvanlige. Stort tillykke.