Når der ikke er ret meget plads, må motorerne være små. Belimo har i dag allerede den kompakte CM-motor, som bliver brugt i en lang række VAV-units og andre små aggregater. Nu lancerer vi en endnu mindre, mega-kompakt motor.
Mega-kompakt 1Nm motor
”UM” hedder Belimos nye, mega-kompakte spjældmotor. UM-motoren fylder mindre end en almindelig køkkenæske tændstikker. Den er endnu mindre end CN-motoren og har stadig den halve motorkraft. UM drejer med en kraft på 1 Nm, hvilket er nok til rigtig mange aggregater – og ellers kan du stadig få den større og stærkere CM-motor.
Efterspurgt til VAV-units, emhætter m.m.
Vi forventer, at UM vil blive den foretrukne motor i mange kompakt-VAV-units, i emhætter/emfang, til diffusorer og andre steder, hvor pladsen er trang, og hvor der ikke kræves større motorkraft end 1 Nm.
Mange af vores kunder (OEM-producenter og andre) har efterspurgt en mindre – og dermed billigere – motor end den i forvejen kompakte CM-motor. Her er den nye mega-kompakte UM-motor en oplagt mulighed.
Nem montage og tilslutning
Som ved alle andre Belimo-produkter, er der gjort meget for, at UM-motoren er nem at montere, tilslutte og indstille. For eksempel er monteringen let og fleksibel med enten klemme eller de skruehuller, motoren er udstyret med. Og UM-motoren er nem at tilslutte via et Molex Mini-Fit stik: Klik, klik – parat. Med et ekstra beslag, som er udviklet til UM, har du en motor, der trækker lineært i stedet for at dreje.
Spørg os hos Belimo, hvis du vil vide mere om den mega-kompakte UM-motor.