Den kommende weekend er udnævnt til “Bæredygtig weekend i Nordhavn”, og METRO THERM er repræsenteret med et af vores bud på fremtidens grønne energi – en løsning, som kan skifte mellem strøm og fjernvarme afhængigt af forbrug og priser.
Tanken er, at installationen intelligent kan skifte mellem energikilderne, når det er fordelagtigt. Dette kunne f.eks. være for at udligne de ”skvulp”, der kan opstå i energinettet. Det sker typisk om natten, når vindmøllerne ufortrødent producerer el, selvom der er minimal belastning på el-nettet, eller om morgenen, når hele familien Danmark skal i bad på samme tid, og fjernvarmeværkerne er under spidsbelastning.
Har du lyst til at se installationen i EnergyLab Nordhavn og få et skud bæredygtighed ind i årerne, så træk i dit grønne outfit og mød op 9.30, hvor det hele begynder.
Du kan se programmet for dagene HER.