Du kan glæde dig til at høre Andrew Whalley OBE, der er chairman hos Grimshaw Architects. På Build for Biodiversity den 27. og 28. april kan du høre ham i et inspirerende indlæg om ‘Biomimetic Blueprint for Future Urban Design’
På konferencen bliver du inspireret til arbejdet med urban biodiversitet. Andrew Whalley har arbejdet for en af de førende tegnestuer i England de sidste 30 år, og han er en af frontløberne inden for bæredygtigt design. Han står bag mange inspirerende projekter, der fokuserer på vigtigheden af biodiversitet og har en biologisk tilgang til arkitektur. Et af de mest kendte projekter er The Eden Project, der går for at være et af verdens største drivhuse.
Når Andrew Whalley gæster Build for Biodiversity kan du høre ham tale om ‘Biomimetic Blueprint for Future Urban Design’. Inspireret af naturen ligger tilgangen op til et paradigmeskifte inden for designløsninger i fremtidens byer. Derudover vil han fortælle om ‘Biophilip design’, der giver mulighed for at genforbinde beboere i byen med naturen, bevare biodiversitet og generere et sundt miljø.
Sidste chance for Early Bird-pris
På fredag er det din sidste chance for Early Bird-pris på Build for Biodiversity. Du sparer 1.500 kr., når du tilmelder dig senest fredag.