Ahlsell er blevet ISO14001-certificering i miljøledelse. Den nye certificering betyder, at der nu er papir på, at Ahlsell Danmarks Supply Chain og Logistik lever op til internationale standarder inden for miljø. I forvejen er virksomhedens Logistikcenter ISO-certificeret i arbejdsmiljø (ISO-45001) og kvalitet (ISO-9001).
– Det er en blåstempling, som viser, at vores arbejde med arbejdsmiljø, kvalitet og nu også miljø er fra øverste hylde. Vi er stolte over, at vi nu har den trio af ISO-certificeringer, som er den mest efterspurgte blandt vores kunder og samarbejdspartnere i byggeriet og industrien, siger Stephan Schuler, Director Supply Chain.
Det er en omfattende opgave at blive ISO-certificeret. Der skal arbejdes med stor præcision for at vedligeholde certificeringen. Der er kontrol med, at man som virksomhed lever op til kravene, og at man løbende opnår forbedringer af sine indsatser.
Til gengæld giver det forretningsfordele, særligt i forbindelse med større opgaver. Det gælder ikke mindst ISO14001-certificeringen i miljøledelse, som er blevet ekstra vigtig i en tid, hvor der er stigende krav til bæredygtighedsdokumentation i byggeriet og industrien.
Kilde: Ahlsell